Kirkefaderen Aurelius Augustin, år 354-430
Alting har en tid… for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. Det er store livsnære konstateringer om virkeligheden, der berøres i Prædikerens bog i det Gamle Testamente, både livets glade og lyse begivenheder hives frem, men der gives også plads til livets skyggesider og ikke alle er nemme at forene sig med.
Hvad menes der f.eks med, at der er en tid til at slå ihjel? Formuleringer som denne møder eleverne i lydbilledet TID. Et lydbillede er en slags lydkulisse, der består af reallyd, musik og fortælling, der skaber en ramme for emnet. Lydbilledet er indledende for forløbet og foregår i en lokal folkekirke.
Dette projekt lægger op til at filosofere over, hvad tiden er og hvad den gør ved os. Efter kirkebesøget kan eleverne arbejde videre med tidens livsfilosofiske betydning og undersøger den rolle, som tiden spiller i religionerne, bl.a. deres myter og ritualer samt i hverdagslivet.
Materialet giver også mulighed for, at I kan bringe det idéhistoriske ved tiden med over i historiefaget og se på hvordan tid som begreb og som teknologi har spillet ind i menneskers liv. Der kan også tilføjes en danskfaglig dimension, hvor tiden som sprogligt fænomen tages under luppen, i digte, ordsprog og faste vendinger.
Projektet indeholder:
I dette projekt afdækkes religion ved at møde tre andre fag: fysik, biologi og samfundsfag. Ved hjælp af filosofiske grundbegreber og naturvidenskabelig viden afgrænses og uddybes forståelsen af religion.
Hvad er religion, som fysik og biologi ikke er? Hvad er liv, sansning og bevidsthed for noget, og hvad har det med religion at gøre? Hvilken betydning har religion for værdierne i samfundet?
I løbet af projektet kommer eleverne forbi en perlerække af personer: Jesus, Charles Darwin, Pascal, Niels Bohr, Descartes, Galilei, Peter Kemp, Immanuel Kant, K E Løgstrup, Johannes Kepler, Tycho Brahe, Thomas Aquinas, N F S Grundtvig, Jesper Hoffmeyer.
Projektet indeholder
”Gå, gå, gå og gå – jeg er fodgænger, så er jeg da noget”
”Ved uoverensstemmelse mellem kort og landskab, følg da landskabet”.
Med sine pakkelister, souvenirs og udsøgte oplevelser er rejsen en helt særlig kategori. Den er indbegrebet af vores længsel efter eventyr, hvile, fest og forstyrrelser. Den danner os som mennesker, fordi vi dér møder det fremmede i et andet lands mad, musik, sprog og hverdagsliv.
Fra rejsen vender vi hjem med et nyt blik på vores eget liv. I forløbet skal eleverne på en times podwalk med den fantastiske poetryslammer Kim Linnet i ørene. Han har skrevet og indtalt en lydrejse i fire dele: turistrejsen, opdagelsesrejsen, pilgrimsvandring og rejsen i min nabos baghave.
Podwalken åbner for rejsens eksistentielle dimensioner, fordi man her møder det ukendte, mister fodfæste for en tid og forstyrres af andre måder at leve hverdagen på. Den indtalte tekst er danskfagligt mættet med rim, rytmer og finurlige udtryk som: omvendtrejsen, dobbeltdækkerbusserne og rejsen set som en spacebar. Religionsfagligt giver forløbet stof til to lektioners arbejde med bibelske tekster, hvor rejse, erkendelse og pakkelisten til livet er tæt kædet sammen.
I får her et enkelt materiale svøbt i en humoristisk og sprød tone med dybe spørgsmål om, hvordan rejsen former os, og hvad der sker, hvis vi tager på rejse i hinandens yndlingsrejseoplevelser.
Hvad gør du, når batteriet er fladt, og du ikke kan få forbindelse til verden omkring dig?
Det havde Grundtvig faktisk nogle holdninger til. Han talte om ånd, som en slags trådløst internet mellem mennesker; og han koblede bl.a. ånd sammen med frihed. Denne ordforbindelse har også fundet vej til Folkeskolens formålsparagraf, hvor der står, at skolens virke skal være præget af åndsfrihed.
Men hvad er ånd? I projektet skal eleverne forsøge at indkredse dette luftige begreb ved at arbejde med Grundtvigs to beskrivelser af ånd:
Undervejs skal eleverne desuden reflektere over, hvad de selv har forbindelse til, og hvad der kan lade dem op. Refleksionerne indsamles og sendes til en sangskriver, der på baggrund af elevernes refleksioner forfatter og komponerer en sang, som forbinder elevernes ord, og sangen bliver dermed en nutidig kommentar og efterklang til Grundtvigs tanker om ånd.
I den endelige afslutning på projektet ser eleverne en videohilsen fra sangskriveren og lærer at synge den sang, hvor deres egne ord om ånd er blevet levende.
