Folkekirkens Skoletjeneste - baggrund og historie

ø:Hildegard, n: Nolde

Forholdet mellem skolen og kirken har gennemgået meget store forandringer. Fra de første skolelove blev gennemført i Danmark i 1739 og 1814 og frem til folkeskoleloven i 1975 var skolen og kirken et fællesskab omkring kristendomsundervisningen.

Skolens kristendomsundervisning var konfessionelt bundet til folkekirken: "Kristendomsundervisningen skal være i overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske lære", hed det i folkeskolelovens tekst. Set fra kirkens synsvinkel fungerede kristendomsundervisningen som dåbsoplæring.

Fra 1975 sækulariseredes folkeskolen, og faget kristendomskundskab skulle, som navnet også siger det, være kundskabsformidlende og ikke forkyndende og bevidst religiøst påvirkende.

Selv om faget således principielt blev ligestillet med alle skolens øvrige fag, blev der alligevel indført fritagelsesbestemmelser for lærere og elever fra faget. Hermed tilkendegives og anerkendes at faget på trods af dets principielle teoretiske status alligevel opfattes at have en særlig status, fordi faget beskæftiger sig med så store og afgørende og personlige spørgsmål som livssyn, religion, tro og moral.

Efter en periode med fokus på adskillelse af skole og kirke og på fagets nye formål og status har der de seneste år fra begyndelsen af 90'erne været tale om den modsatte bevægelse: Et fornyet samarbejde er opstået mellem kirken og skolen. Samarbejdet er i begge parters interesse, og hvad vigtigst er: Samarbejdet er i børnenes og skolens interesse!

En aktiv kirke, som samarbejder med skolen om undervisning i kristendomskundskab og religion, vil i høj grad bidrage til at opfylde skolernes målsætninger for fagene. Kravet om varierede metoder og indgangsvinkler til faget kan netop opfyldes i samarbejdet med kirken.

En skoletjeneste samarbejder på skolens præmisser. Kirkens opgave er at fremstå ægte og autentisk og at berige undervisningen. Mulighederne er mange, og emneområderne ligger lige for: Kirkens tro og lære omsat i livets mangfoldighed, kirkens mystik og ritualer, kirkens kunst og æstetik, kirkens holdninger og etik, kirkens og kristendommens ord og fællesskab fra fødsel til grav.

De mange store ord og muligheder fører helt enkelt til en praktisk virkelighed med tid og ressourcer. Derfor opretter flere og flere menighedsråd i fællesskab folkekirkelige skoletjenester, som på en særlig måde har til opgave at være til rådighed for skolerne.

Skoletjenesterne arbejder lokalt og derfor også på en del forskellige måder. Skoletjenesterne fungerer typisk i rollen som konsulenter: som inspiratorer, igangsættere af projekter, udarbejdere af undervisningsmaterialer, vejledere af lærere på pædagogiske centre, formidlere af viden og muligheder og koordinatorer for konkret samarbejde mellem skoler og kirker.