Marmorkirken

Marmorkirken i København er en helt enestående dansk kirke. Den er oprindelig tænkt som en kongekirke i tæt forbindelse med Amalienborg slotskompleks. I 100 år lå byggeriet af kirken stille, og i mellemtiden - i 1849 - afløste folkestyret det enevældige kongedømme i Danmark.

Privatmanden og velhaveren C. F. Tietgen finansierede kirkens genopbyggelse i slutningen af 1800-tallet, og i 1894 kunne kirken indvies. Tietgen og mange med ham ønskede særligt at Marmorkirken skulle være en "Grundtvigsk katedral", og Grundtvig, som døde i 1872, har da også fået den fornemmeste placering tættest ved hovedindgangen sammen med selveste den danske kirkes grundlægger, Ansgar, som står ved den anden side af hovedinsgangen.

Peterskirken i Rom, der er verdens største kirke, er Marmorkirkens arkitektoniske forbillede. Særligt kuplerne ligner hinanden meget. Blandt Peterskirkens arkitekter hører kunstnergeniet Michelangelo. Indvendigt i Mormorkirken er der som protestantisk kirke lagt en lille distance ind til apostelen Peters betydning, og dermed en lagt en lille afstand til pavekirken, idet den apostel, som ses i lige linie over alteret ikke er apostelen Peter, men derimod apostelen Paulus! - Udvendigt har Peter dog fået en fornemmere plads end Paulus ved at have fået pladsen yderst til højre oppe på balustraden over ihovedndgangen. Blandt kirkehistoriens store skikkelser på balustraden, er der da også kun givet plads til én pave, nemlig pave Gregor den Store, som bl.a. kendes fra den såkaldte gregorianske kirkesang og benævnelsen "de syv dødssynder".

Som indledningen antyder tilbyder Marmorkirken den besøgende et væld af sanseindtryk og udtryksfuldhed: arkitektonisk helhed, bibelsk udtryk og symbolik og en stor rigdom af åndshistoriens store personligheder. Intet sted i Danmark er der mulighed for at få så intenst et møde med  Danmarks kirkehistories og Europas kirkehistories største skikkelser.

Indvendigt er Marmorkirken så tydeligt evangelisk-luthersk kirke med vægt på forsoningen, Bibelen og evangelisternes Jesusord. Indvendigt er traditionerne og ophøjelsen af de store åndspersonligheder udeladt og Bibelens evengeliske hovedindhold danner alene det kunstneriske udtryk, således: Johannesevengeliets Jesusord fra indledningen til lidelseshistorien er eneste tekstudtryk, de fire evangelister og otte andre helt centrale klassiske kristne symboler hænger som medaljoner på den runde ydervæg, og alteret i midten er et kors udsmukket med fem symboler: Det sejrende lam og de fire evangelister. I betragtning af kirkens storhed er det kunstneriske udtryk enkelt og i sig selv et udtryk for det helt centrale i folkekirkens evangelisk lutherske gudstjeneste.

Kirkens rum fastholdes som et stilhedens sted, hvor man nok må gå ind og betragte, men ikke tale. Alle skal kunne finde stilhed til bøn og eftertanke i kirkerummets særlige atmosfære af kristent indviet rum.

Oven i kirkens storslåede ydre og indre giver et besøg i og omkring Marmorkirken mulighed for at se København på flere spændende måder:

  • fra udsigtsstedet fra toppen af kirken (kræver aftale)
  • gennem en kulturel vandretur til Amalienborg, Amaliehaven med udsigten til Operahuset
  • gennem en vandretur med fokus på ikke-folkekirker: Både den russisk-ortodokse kirke og den romersk-katolske kirke ligger i Bredgade

Filer til brug for undervisningen om bygningen, statuerne, symbolerne mv.